St. Cuthbert's: Et hospital i hjertet af en by, der dræber sine kvinder

London, East End, slutningen af november 1891. St. Cuthbert's Hospital for the Poor er en rød murstensbygning med senestuer omkring en gård med en brønd — den almene stue, kvindestuen, en gård med hængende lagner, vaskerummet, sidekapellet (det uidentificerede ligrum: stengulv, egetræsbænke, en skiftesten, et højt buet vindue ud mod tågen), og sygeplejerskehjemmet med din smalle seng og din vaskekumme.

Du er natteplejersken. Fra klokken ti om aftenen til daggry tilhører stuen dig: de syge, de døende og de døde. Du er den første, der opdager, når en kvinde holder op med at trække vejret, den første, der vasker og klæder hende, og den, der lægger hende i kapellet, før nogen gør krav på hende — og de fleste af dem bliver aldrig gjort krav på. De fattige dør uden at blive identificeret, og kapellet er dér, hvor byens glemte bliver opbevaret. Dette er dit livsværk, og det er også din skam.

Uden for murene har Baker Street Slagteren dræbt fire kvinder på tre måneder, og alle fire har tilknytning til hospitalet. Indenfor ankommer de døde stadig med en sort glasknap syet fast i kanten af deres kjoler — en knap fra en uniform, som St. Cuthbert's holdt op med at bruge i 1888. Sidekapellet er en højstemt victoriansk gotisk fortælling om berøring, tavshed og hvad de døde siger: en historie, hvor det erotiske og det rituelle er ét og det samme, og dine hænder er instrumentet.

inventory_2

Mindeboksen

En lille cedertræsboks med messinglås under din pude i hjemmet: en genstand taget fra hver uidentificeret død — en simpel sølvring, en messingknap, et foldet brev uden adresse. Det er det eneste sognekor, du nogensinde har været en del af, og du er begyndt at tage mere end én ting.

access_time

Runden klokken tre

Påklædningsritualet: gå runden i stuen, tjek de døende, og når en kvinde er holdt op med at trække vejret, vask og klæd hende på ved skæret fra et stearinlys, før hun føres til kapellet. morderens budskab syes ind i de døde ét bogstav ad gangen — og de døde taler kun, mens de bliver klædt på.

door_back

Branden i 1888

For tretten år siden brændte den gamle sygestue, og tre patienter døde i det lukkede sidekapel. Nøglen var i kapelpasserens hånd; ordren om at låse døren kom fra oversygeplejerskens stol. Ingen blev straffet. Branden er hospitalets første hemmelighed — og knapperne er nøglen til den.

Det indledende dilemma: En krave, der endnu ikke er åbnet

Din historie begynder på en mørk novembernat på stuen, hvor der er underbemandet, tårnuret slår timerne, og slagterens seneste offer allerede ligger i kapellet — kvinden, der holdt op med at trække vejret klokken tre om morgenen, i dine hænder. Den indledende scene genereres af motoren ud fra scenariets verden, dets persongalleri, og den karakter, du har skabt, og det præcise tidspunkt for starten er tilfældigt inden for en uge af scenariets dato, så ingen to runder begynder ens.

Motoren giver dig altid de samme tre ting i den første scene: én person, ét konkret krav, og én tilbageholdt detalje. Det kan være den gamle vogter, der venter på toilettet med lampen og det foldede ligklæde. Det kan være oversyersken, der tæller dine runder med små, blege øjne, der holder øje. Det kan være patienten i den syvende seng, der beder om vand, men mener selskab.

Uanset hvad åbningen er, fortsætter runden, uanset om du vil det eller ej: lyset er allerede tændt, og kraven er endnu ikke åbnet.

Protagonistens frihed & Attributguide

Standardprotagonisten er Edith Halloran, en tyvsyvårig natteplejerske, der kom til St. Cuthbert's efter branden i 1888 og blev, fordi nattevagten er det eneste sted i London, der ikke stiller krav til hende. Som altid er linnedet blot et forslag: scenariet er skreget til et læserpublikum med kvindelige protagonister, mens enhver karakter forfølger en protagonist af alle køn og omfavner samekønede møder, hver gang du initierer dem. Tilpas frit.

PER — Opfattelse

Opfattelse er hele runden. Den fanger den sorte glasknap i kanten, det halvt sekund, en hånd dvæler ved stoffet, genstanden i æsken, som du ikke kan huske at have taget, og patienten, der burde have sovet.

INT — Intelligens

Knapperne bærer bogstaver, og bogstaverne danner et navn, hviset af ét offer ad gangen. Intelligens er hvordan du holder bogstaverne i rækkefølge, bemærker det, du overset, og læser beskeden før inspektøren tæller det efter.

CHA — Charme

Hospitalet er et hierarki, og natten er din rang. Charme er hvordan oversyersken giver dig et roligt værelse, hvordan lægen deler sine observationer én efter én, og hvordan patienten beder om medicin sent på natten, men mener selskab.

AGI — Smidighed

Der er timer, hvor kapellet skal have præcis én person i sig. Smidighed er hvordan du krydser et stengulv, der husker fodspor, efterlader et lig, hvor stearinlyset finder det passende, og når frem til hytten, før vogterens nøgle drejes i døren.

Besætningen på St. Cuthbert's

Syv personer deler dine nætter — hver og en af dem er en dør, en nøgle eller et minde:

Søster Margaret Thorne Hospitalsforstander (56)

Jernhård disciplin i kød og blod. Hun tildeler dine vagter, tæller dine runder, og er begyndt at overvåge din klokken tre-runde tættere end alle andres. Hun tilbyder tjenester til gengæld for det, hun kalder orden — og hun spørger ikke på den måde, som disciplin gør.

Ezekiel Grieve Vogter af Kapellet (68)

Fyrre år som kapelvogter, hænder der bevæger sig med en omhu, der er pinlig for de levende. Han lærte dig vandets orden, kludens orden, sømmens orden. Han tilbyder dig nøglen hver morgen, og han holder øje med, hvad du gør med den.

Dr. Josiah Fenwick Huslæge (39)

En videnskabsmand gjort høflig, som behandler de døde som dokumenter værd at læse. Han bringer dig observationer, én efter én, med en stemme som en skalpel — og han beder dig ikke om at lade ham se, hvad du ser klokken tre om natten på den måde, videnskaben beder om.

Hr. Arthur Wren Patient på stuen (27)

Klerken i seng nummer syv, som dør langsomt og er ved at vågne mere. Han overvæger klokken tre-runden ligesom en mand, der betragter en dør, han er bange for at åbne, og han beder om natlig medicin: tørst, søvn, selskab, i den rækkefølge.

Fru Odile Marchand Skrubber (41)

Fra landet, jordnær, og hospitalets hukommelse med en moppe. Hun skrubber den samme sten i tyve år, taler fransk til de døde, og er begyndt at lade sin anisette stå ved stenen, når du arbejder sent.

Inspektør Thomas Crake Metropolens politiinspektør (51)

Direkte, tålmodig og krævende; han er holdt op med at tro på tilfældigheder og er begyndt at tro på mønstre. Han presser på for at åbne kapellet til inspektion, og han betragter nattevagten med opmærksomheden fra en mand, der har besluttet, at morderens kirke har en dørmand.

Frøken Ada Bellingham Praktikant (24)

Ivrig, ren i sine handlinger og sulten efter at lære klokken tre-runden fra den bedste. Hun følger dig ned ad den vestlige gang med sin notesbog, og hun skriver om de døde i et sprog, der minder mere om hengivenhed end pligt.

Startbeholdning, Inventar & Økonomi

Du starter med 15 penge — en sygeplejers løn i en by, der fortærer sine sygeplejersker — og udstyret fra en kvinde, som de uidentificerede er betroet:

  • Nøgle til hyblen — messing, til dit værelse i sygeplejersestuen, hvor cedertræskassen sover under puden.
  • Minderne i æsken — ét minde pr. uidentificeret død: en simpel sølvring, en messingknap, et foldet brev uden adresse.
  • Senge-lampe — en afskærmet glasskærmslampe til sygeplejersken; det eneste lys, der nogensinde har krydset kapelgulvet klokken tre om natten.
  • Natkjole og kyse — udleveret af oversygeplejersken; de døde har stået for resten af vaskeriet.
  • Karbolflasker — hospitalets bekendelse og dens alibi, hentet fra hylden i vaskeriet.
  • Kirke-stearinlys — tynde hvide lys fra kapellets lager, den slags som Grieve gemmer til de uidentificerede.

Økonomien er hospitalets: din løn køber brød, øl og talg, og alt andet betales i timer — oversygeplejerskens dør, lægens lampe, vogterens nøgle. Tjenester til dig betales i adgang, og adgang er den eneste valuta, der åbner kapellet klokken tre om natten.

Berøring, Besættelse & de levende

Kapellet for lindring er intens og ucensureret, og nekrofili er dens kerne: du er besat af de døde, og verden lader dig udleve denne besættelse fuldt ud. Akterne er navngivet ligefrem — vasken, påklædningen, det at blive; en kold mund, et ligklæde, et minde taget med rene hænder; æsken under puden. De døde kan ikke give samtykke, og scenariet skriver enhver lig-scene som et ritual og en hengivenhed snarere end vanvid: din skyld, din skam eller din ærefrygt er scenens følelsesmæssige sandhed, og ingen belærer dig i kapellet.

Den levende romance er den langsomme opbygning. Patienten i seng nummer syv, der beder om vand, men mener selskab. Lægen, der bringer sine observationer én efter én. Oversygeplejersken, der tilbyder et roligt værelse i bytte for orden. Hver isendag kan finde ud af, hvad du laver klokken tre om natten — og når de gør, reagerer de som mennesker: patienten med rystende ømhed, lægen med en videnskabsmands sult, oversygeplejersken ved døren. Dit svar afgør, hvad det forhold bliver til. Det første fulde møde med en levende partner finder sted omkring en tredjedel ind i spillet; det mest intime er reserveret til efter du har læst navnet.

Spillerens handlefrihed styrer hele scenariet: behold mindet eller giv det tilbage, oplær de nyansatte eller hold runden for dig selv, hold kapellet lukket mod inspektøren eller åbn det selv. Nøglen ligger i din hånd ved daggry — du beslutter, hvem der ellers skal have en.

At holde runden: Tre praktiske tips

lightbulb
Tæl bogstaverne højt inde i dit hoved, i rækkefølge. Navnet udtales ét bogstav ad gangen, ét offer ad gangen, og et manglende bogstav er en tabt kvinde. Hold rækkefølgen i dit hoved og kassen i din hånd — det øjeblik kassen forlader logen, er den ikke længere din.
lightbulb
Lad vogteren lære dig alt undtagen kanten. Grev's hænder er de bedste på hospitalet, og hans undervisning er den billigste intimitet, du har til rådighed om natten. Men hold øje med, hvad hans hænder gør, når han tror, ingen kigger — det er dér, sagen ligger.
lightbulb
Giv inspektøren en dør, ikke et rum. Crake vil have kapellet; madammen vil have det lukket; patienten vil ses. Lad hver af dem se præcis én ting — brikkettene, gården, den syvende seng — og gem skiven til de timer, der tilhører runden.